Pressemateriale til Dorthe Højland Groups projekter.

Dorthe Højland Group +

Einar Már Guðmundsson

‘Nordic Stories’

Pressefotos

Saxofonist og komponist Dorthe Højland arbejder i krydsfeltet mellem nordisk jazz, poesi og fortælling.

Med Dorthe Højland Group skaber hun stemningsfulde koncertoplevelser, hvor musik og ord mødes i et poetisk og sanseligt univers.

Gruppen samarbejder blandt andet med den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson i projektet Øjeblikket og Evigheden.

Udtalelser om Øjeblikket og evigheden koncert eller live?

"Einar Mar Gudmundssons stemme er det mest beroligende jeg længe har hørt. Som om en tyk tågedisen over den islandske tundra havde lagt sig omkring os i salen. Som åbnede der sig en klippesprække, hvorfra århundreders historiefortælling og tyk varm lava strømmede ud. Ordene, finurlige, uudgrundelige og legende, smøg sig i luften og blandede sig elegant med saxofon, klaver, bas og trommer i Dorthe Højland Groups gudesmukke lyriske melodier og musiske landskaber. Tak for en stor oplevelse" 

— Helle Solvang - Radiovært og kulturformidler.

“Det var ikke blot god nordisk jazz, der ledsager og underbygger digtenes forskellige udtryk, for Dorthe Højland Group og poeten Einar Már Guðmundsson gik vitterlig i dialog, og sammen skabte de noget helt tredje - et både stemningsfyldt og legende samspil mellem toner og ord, musik og poesi, der meget åbenlyst betog og begejstrede publikum i den udsolgte sal. Det var ganske enkelt sublimt!”

— Birgir Thor Møller, programredaktør på Nordatlantens Brygge

"Fredag den 6. oktober fik 170 tilhørere en fantastisk oplevelse i Musikhuset i Aarhus. Foreningen NORDEN Aarhus kreds og Musikhuset havde arrangeret en eftermiddag med Dorthe Højland Group og den islandske forfatter Einar Már Gudmundsson, der i fællesskab har udviklet et projekt med titlen "Øjeblikket og Evigheden" - musik og digte. Det blev en helt igennem betagende eftermiddag, hvor musik og digte flettedes sammen og gav tilhørerne en usædvanlig nærværende og sanselig oplevelse".

— Arne Nielsen, Foreningen Norden, Aarhus

“Vi var blæst bagover af en fremragende koncert af Dorthe Højland Group og Einar Már Guðmundsson. Formatet – jazz musik kombineret med Einar Márs levende, humoristiske og indsigtsfulde digte – fungerede helt utroligt godt. Høj kvalitet og smukke toner! Tak fordi I kom og delte musikken med os i Nordatlantisk Hus i Odense.”

— Annette Lyberth, Direktør Nordatlantisk Hus & Det Grønlandske Hus Odense

“Tak for en virkelig fantastisk aften. Stor oplevelse. Sig til hvis I kunne tænke jer at komme igen.”

— Stefan Hollænder Kvamm, forstander Ry Højskole

“Hej Dorthe. Jeg var til jeres koncert på Mors. Musikken gik lige i hjertet på mig og tårerne flød. Noget jeg normalt ikke oplever. Af hjertet tak.”

— Vh Carsten (publikum)

“Det var en ovanlig konsert med underbara och betydningsfulla ord av Einar Már Guðmundsson och magiska jazztoner av Dorthe Höjland Group.”

— Kristín Sóley, Eventmanager HOF Cultural Center

“Konserten var veldig vellykket og vores audience fikk en exceptionel opplevelse hvor poetry og jazzmusic møtes og skaper en helt ny dynamikk.”

— Ragnhildur Asvaldsdottir, Director Staturhusid Art Center

“Underbar blandning af poesi och jazz. Mycket är jag glad att jag inte missade den här konserten.”

“Jeg er fuldstændig betaget efter deres koncert i Nordens Hus i går.”

“Tak for "Augnalikið og eilífðina" Einar Már og Dorthe Højland Group. Poesi og jazz i Nordens Hus her for lidt siden var et imponerende program og en ren fornøjelse. Einar med sine stærke, smukke digte i sin unikke fremførelse sammen med dette glimrende jazzband, med musik komponeret til Einars digtsamling, "Til þeirra sem málið varðar." En af de flotteste poesifremførelser, jeg har været vidne til. De vil tage dette program med rundt i landet, så gå ikke glip af det!”

— udvalgte publikum-kommentarer fra facebook

Udtalelser om Nordic Stories koncert eller live?

"Dorthe Højland Group havde publikum i deres hule hånd, da de leverede en fantastisk intimkoncert på vores spillested Gnisten i Ry. En smuk og sælsom blanding af nykomponerede egne værker, smukke fotos fra den vilde, islandske natur og fortællinger om naturens inspiration gik op i en højere enhed. Dem byder vi meget gerne velkommen på Gnisten en anden god gang!”

— Jesper Vidkjær Rasmussen, arrangør, Gnisten - Ry

“.. for de 38 deltagere, der kunne være med (grundet coronarestritioner, red.) blev det en fantastisk berigende oplevelse. ”Nordic Stories” er nykomponeret nordisk jazz, som er inspireret af en serie fabelagtig, flotte fotos fra den islandske natur af Frederik Holm. Dorthe Højland Group formåede, at skabe en stærk og stemningsfyldt atmosfære, som gav tilhørerne en helt unik oplevelse.”

— Arne Nielsen, Foreningen NORDEN, Aarhus

“Tak for en meget stemningsfuld koncert. Det er sjældent jeg har været med til noget så stemningsfuldt og så lækker en lyd og så flotte billeder. I turde at udforske det hele, og også gøre noget med instrumenterne man normalt ikke gør. Det er jo det er med til at drive musikhistorien fremad. Det var et rigtig flot tonemaleri I lavede undervejs. Tusind tak for det.”

— Henrik Husum, organist Skejby og Lisbjerg  Kirker

“…begejstringen har været stor. Især koblingen mellem utrolig smukke islandske billeder, insisterende jazzrytmer og Dorthe Højlands ’gåen i et’ med sin saxofon imponerede. Dét ord, der umiddelbart løber i tasterne er: Klasse!”

— Aage Augustinus, forstander, Rude Strand Højskole

“Dorthe Højland Group leverer kompositioner skrevet af medlemmer af orkesteret, men i sær Dorthe Højlands kompositioner og melodier og særligt smukke sopransaxon-spil understreger linjerne i billederne fra Island, som har dannet inspiration til melodierne. Det er jazzet, lyrisk og improvisationerne er spændende at lægge øre til. Forhåbentlig kommer vi til at høre mere til denne smukke og velspillende kvartet. I er altid velkomne!”

— Benedikte Sten Andersen, forstander, Vestjyllands Højskole

"Mange tak for en helt fantastisk koncert i eftermiddags! I spillede med nerve og med nordisk urkraft og melankoli. Tak! "

— Helle Ibsen (publikum)